Velkommen til Minibibliotekerne

Tag en bog - giv en bog

Fredericia Bibliotek har fire små boghuse, minibibliotekerne, som er sat op rundt omkring i Fredericia.

Her kan du helt gratis gå på opdagelse og tage en ny læseoplevelse med hjem. Du må også meget gerne selv bidrage til minibibliotekerne, ved at give en eller flere af dine egne bøger videre, så andre kan få glæde af dem.

Ideen til Minibibliotekerne er hentet fra USA, hvor private bygger små boghuse og sætter dem op til fri afbenyttelse for naboer og andre forbipasserende. Bevægelsen bag hedder Little Free Library og ideen bag konceptet er simpel: Ønsket om at give gode læseoplevelser videre til hinanden!

Minibibliotekerne er bygget af elever ved FGU Trekanten, og passes af Fredericia bibliotek, men de er jeres og alle kan bidrage med bøger.

Du kan finde et minibibliotek i Containerbyen på FredericiaC, på Erritsø Butikstorv, ved svømmehallen i Fredericia Idrætscenter og på Østerstrand.

 Du kan finde et minibibliotek i Containerbyen på FredericiaC

 Du kan finde et minibibliotek på Østerstrand

Du kan finde et minibibliotek på Erritsø Butikstorv, ved Brugsen

Du kan finde et minibibliotek ved svømmehallen i Fredericia Idrætscenter