tip

Turisttip: Hannerup og Fulgsang skov

15.09.22
Efteråret indbyder til udeliv. Solens stråler skinner stadig, bladene skifter lige så stille farve,, og hele naturen dufter af efterår - alt dette kan du opleve på tætteste hold i Hannerup- og Fuglsang skov.

Jeg har længe haft det store naturområde ved Erritsø på min oplevelsesliste, så da jeg blev inviteret med til Hannerupløbet,, var jeg ikke længe om at sige ja. 

Det store naturområde har plads til både hund, hest og cykelryttere på de mange afmærkede ruter, som bevæger sig gennem udfordrende bakker, smukke enge, duftende plantager og forbi Hannerup mose. 

Hvad end du er til mountainbike, en luftetur med hunden eller en kærestetur hånd i hånd, så er Hannerup- og Fuglsang skov bestemt et besøg værd.

Der er mange gode faciliteter i forbindelse med skoven. Du finder både gode parkeringsforhold, toiletter samt bord- og bænkesæt, som indbyder til en dejlig picnic i det grønne.

Udover de mange afmærkede ruter, så har Hjerteforeningen også lavet en hjertesti, den kan du se her Hannerup-skov_Hjertesti_Fredericia_tryk.pdf (hjerteforeningen.dk)

3 ting der overraskede mig:

  • Dyrelivet! Både dyrene i indhegningerne samt naturens ’egne’ dyr. Jeg var helt imponeret over alle de dyr, jeg så og hørte på min tur rundt i skoven.
  • Alsidigheden i de ting jeg oplevede. Skoven kan så meget mere end at være et skønt stykke natur. Skoven indbyder til cykelture, leg på legepladsen og trailløb – alt sammen på ét og samme sted.
  • Afvekslingen mellem at bevæge sig rundt helt inde i den mørke skov og så pludselig være ude ved marker og beboelse. Jeg synes, det var ret fantastisk med afvekslingen, og det gav mange aha- oplevelser undervejs.

Allerede nu kan du godt begynde at glæde dig til næste års Hannerupløb, som finder sted tirsdag den 29. august 2023. Hvis ikke du kan vente helt til august, så er området tilgængeligt hele året rundt, så hop ind i efteråret og nyd en tur i Hannerup-  og Fuglsang skov. 

Rigtig god fornøjelse.

Tags