Læs Piger

25.11.18
Husk, at vi mødes næste gang den 8. januar

Booktuber-klubben  er for piger mellem 12 og 14 år. I klubben snakker vi om gode bøger, får inspiration til hvad vi skal læse, og vi planlægger, filmer og redigerer videoer, som uploades til Youtube-kanalen ”Læs Piger – Booktube for dig, der elsker bøger”.

Der er planlagt et VIP arrangement i februar 2019 med de populære youtubere Madelaine Husum og Anna Briand, der vil fortælle om deres egne erfaringer med personligt internet-tv.

Det er Anni Jensen, der står for booktuberklubben. Du kan kontakte Anni på anni.jensen1@fredericia.dk eller på 2294 0322. 

Husk at dine forældre skal give deres samtykke til, at du må være med i klubben. Informationer om klubben og samtykkeerklæringen kan tilsendes pr. mail. For flere informationer kontakt Anni Jensen på anni.jensen1@fredericia.dk

 

Klubben på Fredericia Bibliotek er en del af et større projekt, der handler om at inspirere piger til at læse. I 2018 udkom læsevaneundersøgelsen ”Børns læsevaner”, der bl.a. konkluderer, at der er sket et fald i de 9-14 årige pigers læsning og at den tid, som de tidligere brugte på at læse, nu bruges på de digitale medier, herunder Youtube. Med udgangspunkt i denne undersøgelse er Fredericia Bibliotek sammen med 8 andre biblioteker i Syddanmark gået sammen om projekt ”Læs Piger”, der skal undersøge om bibliotekerne ved at bruge YouTube kan få piger til at læse mere. Som en del af dette projekt har Fredericia Bibliotek startet en Booktuberklub for piger, hvor lokale pige skal formidle læsning og bøger på YouTube.

Materialer