Uhyggelig
Uhyggelige historier. Foto: Colourbox

Uhyggelige historier

01.11.23
I de mørke måneder er det altid ekstra godt med et lille gys og ind i mellem blandet med et lille grin. Børnebibliotekarerne Ulla og Dorthe anbefaler ”Uhyggelige historier”.

Felix og Åmanden / Kenneth Bøgh Andersen

Felix får ved et tilfælde vækket et farligt sagnomspundet væsen, og det ser ud til at få meget uhyggelige konsekvenser. Meget velskrevet børneroman med både uhygge, humor og hovedpersoner, man kan spejle sig i. At Åmanden er et kendt sagnvæsen fra tidligere tider bidrager desuden til at gøre historien mere virkelighedstro og skræmmende

Oplagt til højtlæsning i familier med store børn og til selvlæsning. Fra 10 år

Ulveungen Urds uhyggelige halloween / Stine Josefine Dige 

En sjov og hyggeligt uhyggelig billedbog om en lille ulv, der gerne vil have fredagsslik, og opdager at det er halloween, årets bedste sliktiggedag. En morsom bog, der vil vække begejstring med sin på samme tid rablende fantasifuldhed og hverdagsagtige genkendelighed. 

Højtlæsning for 5- 8 år.

Få inspiration til flere bøger her:

Materialer