Villads

Er du også vild med Villads fra Valby?

02.01.19
Den første Villads-bog udkom i 2009, og siden er Anne Sofie Hammers bøger om den opfindsomme dreng blevet ret populær.

Villads fra Valby er en slags moderne Emil fra Lønneberg. Der er måske ikke så meget Lønneberg over Valby, men til gengæld er der meget Emil over Villads. Villads følger i den grad sin lyst, sin intuition og sin mavefornemmelse. Forfatteren Anne Sofie Hammer rammer plet med de humoristiske Villads bøger, der beskæftiger sig med børnefamiliernes hverdag. Der er udkommet en stribe bøger i serien om Villads fra Valby lige fra højtlæsningsbøger, læs-selv-bøger til billedbøger. Det er historier, som kan bruges til ferietid, puttetid og hyggetid. Børn fra 4 til 8 år og deres voksne er virkelig godt underholdt.

Hvis man allerede har læst sig igennem de mange Villads fra Valby - bøger, har børnebiblioteket andre gode bud på bøger, der ligner. Det er sjove højtlæsningsbøger om hverdagens trummerum - ofte tilsat en god portion opfindsomhed og fantasi.

 

Materialer