Nu med sleeptimer...

27.11.19
eReolens app er blevet opdateret

Sleeptimer klar i eReolens app

Nu er eReolens apps til iOS og Android klar med opdateringer, som bl.a. indeholder sleeptimer, hvor afspilningen stopper, når du ønsker det. Foruden sleeptimer har lydbogsafspilleren fået helt nyt design og en række nye funktioner, så du nu kan indstille den ønskede læsehastighed og regulere lydniveauet inde i lydbogsafspilleren. Alle opfordres til at opdatere til nyeste versioner af eReolens app.

For Android-brugere:
Den nye Android lydbogsafspiller afhjælper de problemer, der har været på nyere Samsung-enheder med OS 9, hvor lydbøgerne stopper afspilningen, idet enheden går i dvale.
For Android-brugere bliver det med den nye lydbogsafspiller også muligt at regulere lydniveauet og starte/stoppe afspilningen via headset. 

For iOS-brugere:
Den nye afspiller gør det muligt for iOS-brugere at sende lyden fra lydbogsafspilleren til andre devices via Bluetooth inde fra afspilleren.