velkommen

BIBLIOTEKSMAGASIN 2018:01

03.01.18
Forårets biblioteksmagasin med en spændende buket af arrangementer, interviews og anbefalinger til dig.

I magasinet kan I blandt andet læse om en ny undersøgelse, der viser, at vores børn læser mindre end tidligere.

Nogle mener, det skyldes, at børnene har travlt på de sociale medier.

Vi kommer med gode råd til, hvad man kan gøre som forældre, og samtidig får vi besøg af et par af dem, som konkurrerer om børnenes opmærksomhed, nemlig nogle af Danmarks største YouTubestjerner: Emil og Mikkel fra TrierGaming.

Vi får naturligvis også besøg af nogle af de mest spændende forfattere lige nu.

Vi har interviewet Maren Uthaug om humor, ensomhed og en medfødt skrivetrang.

Derudover får vi besøg af Mich Vraa, Kaspar Colling Nielsen, Signe Pallisgaard og Jens Blendstrup, og vi stifter bekendtskab med arabisk litteratur.

Middelfart Kultur & Bibliotek sætter desuden spot på digteren Michael Strunge, som ville være fyldt 60 år i år. Vi tegner et portræt af firser-ikonet.

Som noget nyt har Fredericia Bibliotek indgået et samarbejde med Fredericia Gymnasium om at livestreame naturvidenskabelige forelæsninger fra Aarhus Universitet.

Kom med ud i universet eller bliv klogere på relativitetsteorien.

For børnene er der som altid masser af teateroplevelser, og i Middelfart gentager vi succesen med readathon. Denne gang for hele familien.

Vi glæder os til at se jer

Jytte Bræmer, Fredericia Bibliotek
Charlotte C. Pedersen, Middelfart Kultur & Bibliotek

Hent magasinet her:

Filer