Queen - koncerter i massevis

02.11.18
Tag til koncert hjemme i sofaen med Queen og Freddie Mercury

Selvom Rami Malek gør en rigtig god figur i rollen som Freddie Mercury i filmen "Bohemian Rhapsody", så er der ingen der slår den "ægte" Freddie Mercury.

På Stingray Qello kan du se nogle af de koncerter som filmen genskaber, men se også den legendariske koncert "Live at Wembley Stadium" fra 1986, som understreger, hvor stor en entertainer og sanger Freddie Mercury var.

Ud over koncerter kan du se dokumentarer, hvor du kommer bag om bandet og personen Freddie Mercury, men også mere "nørdede" film, hvor man følger tilblivelsen af hovedværket "A night at the opera" (den med Bohemian Rhapsody) sang for sang. Nummeret "Bohemian Rhapsody" kan du høre på "Rock Montreal".

Med dit bibliotekslogin har du gratis adgang til Stingray Qello og mere end 1700 koncertfilm og dokumentarer inden for populær musik.
Se her, hvordan du kommer i gang

Oprindeligt skrevet af Greve Bibliotek.

Materialer