Den svære barndom i litteraturen

Den svære barndom i litteraturen

29.01.20
Barndomserindringer har altid givet stof til stor litteratur – hvad enten det har været som autofiktion eller i erindringsbøger.

Astrid Lindgren brugte aktivt sin egen barndom, når hun skildrede børnene i Bulderby og miljøet omkring Pippi Langstrømpe. Ellers er det gerne den hårde eller ulykkelige barndom, der er rigt repræsenteret i litteraturhistorien. Lige fra Tove Ditlevsens klassiker ”Barndommens gade” fra 1943 til den forholdsvis nye ”Hvis der skulle komme menneske forbi” fra 2017 af Thomas Korsgaard.

Da Leonora Christina Skov i 2018 udgav ”Den, der lever stille” eksploderede det nærmest mellem hænderne på hende – den blev en kæmpe succes! Bogen beskriver Leonora Christina Skovs kærlighedsløse opvækst på en nøgtern og usentimental måde, der får det svigt hun var udsat for, til at stå knivskarpt for læseren. Det er et mesterværk indenfor temaet og Leonora Christina Skov blev hædret med De Gyldne Laurbær.

Her fra min verden går

To andre kvindelige danske forfattere, der også har beskæftiget sig med temaet om den problematiske barndom er Anne-Cathrine Riebnitzky med ”Forbandede yngel” fra 2013 og Maren Uthaug i sin debutroman ”Og sådan blev det” – ligeledes fra 2013. Begge romaner fremstår mindre selvbiografiske end ”Den, der lever stille”, men skildrer ikke desto mindre en utryg barndom med inspiration fra forfatternes eget liv.

Det er også værd at fremhæve Knud Romers debutroman ”Den som blinker er bange for døden” fra 2006, som skildrer Knuds egen svære opvækst i Nykøbing Falster. Den er blevet en klassiker inden for ny dansk litteratur, og der kan sagtens drages paralleller til Leonora Christina Skov. Knud Romer vandt ligeledes De Gyldne Laurbær.

Et nyere eksempel er Peter Øvig Knudsen, der i sin seneste bog ”Min mor var besat” fra 2019 skildrer sin opvækst i et hjem med en psykisk syg mor i et slags dobbeltportræt.

En sværvægter inden for temaet om den svære, problematiske eller ulykkelige barndom er selvfølgelig Jan Guillous ”Ondskaben” fra 1981. Den er baseret på Guillous egen barndom og skildrer en ekstremt voldelig opvækst på alle parametre. Den blev filmatiseret i 2003.   

Der er således nok at vælge imellem, hvis man interessere sig for svære barndomsskildringer i litteraturen. Hvorfor drages vi som læsere af den svære barndom? Det tilfører i hvert fald fortællingerne et ekstra lag af gru, at det er episoder, der har fundet sted i virkeligheden.

Materialer