Fredericia-student vandt Nordisk Råds litteraturpris 2017

07.11.17
Stort tillykke til Kirsten Thorup, der vandt Nordisk Råds litteraturpris 2017.

Onsdag d. 1. november blev Nordisk Råds litteraturpris uddelt ved et gallashow i Helsinki. Modtageren af hæderen blev en rørt Kirsten Thorup, der takkede med en smuk tale.

"Det er uvirkeligt at stå her på denne scene i den her store sal. Det er som et beskyttelsesrum, hvor vi er afskåret fra den rå virkelighed, som er litteraturens element", sagde hun og fortsatte, ”Litteraturen befinder sig lige ude på den anden side af murene, ude i kulden og sneen, i katastrofelandskaberne, ruinerne, i blæsten gennem gaderne, hjemløsheden, i smerten og sorgen, og i ekstasen og kærlighedsvanviddet, i menneskevrimlen og i de ulykkelige og lykkelige, i mørket og i lyset befinder litteraturen sig.”

Hun vandt prisen for romanen 'Erindring om kærligheden', som udkom i april 2016. Andre nominerede var danske Christina Hesselholdt med 'Vivian' og storfavoritterne Vigdis Hjorth fra Norge med 'Arv og miljø' og Laura Lindstedt fra Finland med 'Oneiron'.

'Erindring om kærligheden' handler om kompliceret moderkærlighed, svigt og konflikter. Det er samtidig en fortælling om Danmark i sidste halvdel af det tyvende århundrede.

Tara er ikke den ideelle mor. Siri er ikke den mest tilgivende datter. Selv om Tara elsker Siri over alt på jorden, er hun ikke i stand til at magte rollen som mor. Den naive og godtroende Tara roder sig gang på gang ud i problemer, og Siri lærer fra en tidlig alder at klare sig selv.

'Erindring om kærligheden' er et kraftfuldt, nervepirrende og realistisk portræt af de spændinger, der kan opstå i et nært familieforhold, samt besværet med at tilgive folk, man elsker.

Prisvindende, lokal forfatter

Kirsten Thorup er født i Gelsted på Fyn i 1942 og blev student fra Fredericia Gymnasium i 1961. Hun debuterede i 1967 med digtsamlingen 'Indeni - Udenfor' og har siden skrevet romaner, noveller og dramatik til tv, radio og teater. Især har hendes romanserie, der består af 'Lille Jonna' (1977), 'Den lange sommer' (1979), 'Himmel og Helvede' (1982) og 'Den yderste grænse' (1987), fået mange læsere. Hun har vundet mange priser, bl.a. Boghandlernes gyldne laurbær, Kritikerprisen og DR Romanprisen.

Materialer
Reservér
  • Bog

Erindring om kærligheden : roman

Af Kirsten Thorup (2016)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Lille Jonna

Af Kirsten Thorup (1978)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Den lange sommer

Af Kirsten Thorup (2001)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Himmel og helvede

Af Kirsten Thorup (2001)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Den yderste grænse : roman

Af Kjartan Fløgstad (2011)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Bonsai : roman

Af Kirsten Thorup (2000)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Førkrigstid : roman

Af Kirsten Thorup (2006)
Læs mere
Vigdis Hjorth: Arv og miljø : roman
Reservér
  • Bog

Arv og miljø : roman

Af Vigdis Hjorth (2017)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Vivian : roman

Af Christina Hesselholdt (2016)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Oneiron : en fantasi om sekunderne efter døden

Af Laura Lindstedt (2017)
Læs mere