Naturen i litteraturen

05.09.18
Naturen kan have mange forskellige roller i litteraturen. Den kan være baggrund til en scene, den kan varsle om hvad der skal ske, den kan være en allegori på det seksuelle, eller den kan endda have en hovedrolle.

Gennem litteraturhistorien bliver vi både præsenteret for et romantisk natursyn, af H. C. Andersen herhjemme eller i ”Stormfulde Højder” af Emily Brontë, men naturen kan også skabe frygt, som eksempelvis i Selma Lagerlöfs fortællinger, eller være fremmedgjort som hos Helle Helle.

I takt med at dystopier og sci-fi har fået en litterær genopblomstring de sidste par år, fylder natur- og miljøkatastrofer også en del. Der er sågar tale om en ny genre; cli-fi – altså fiktion der tager udgangspunkt i klimaet, og især klimaforandringerne.

Fredag den 31. august havde Fredericia Bibliotek inviteret på en lille vandring ved Prins Georges bastion, for at kigge nærmere på alle naturens detaljer. Ved hjælp af udvalgte stykker litteratur var det naturformidler Nina Tofte Hansen og litteraturformidler Cecilia Marinis hensigt at åbne nye sider af den velkendte natur op. På den måde fik vi både snakke om muldvarpe, brændenælder og romantik, før turen sluttede af med lidt godt til ganen.

Som lovet er her listen over litteratur der blev brugt på turen, og nederst her i opslaget er der inspiration til flere skønlitterære værker der handler om naturen – både den vilde, den eventyrlige, baghaven eller den ude i fremtiden.

 

Det Ækle af Brian Benjamin Hansen m.fl. (indledning)

Have og helvede af Ursula og Julie Andkjær Olsen (side 5-7)

Naboplanter af Sofie Isager Ahl (side 43)

En have uden ende af Christina Hesselholdt (side 75)

I skovens dybe, stille ro af Fritz Andersen  

Dam af Claire-Louise Bennett (side 156)

Hvis det er af Helle Helle (side 7-8)

Samlede Tranströmer af Tomas Tranströmer (side 28 og 149)

Eventyr af H.C. Andersen – uddrag fra Tommelise (side 299)

Alle 288 arter af bier og deres (nuttede) danske navne: https://allearter-databasen.dk/?perma=56e196cbaee26

 

Lakrød Møgbilles Kamptale

Artstale i anledning af arrangementet ”Arterne på Scenen”, Naturmødet i Hirtshals, fredag d. 25. maj 2018.
Af biolog og projektleder ved Naturhistorisk Museum Aarhus, Lars Brøndum, på vegne af Lakrød Møgbille.

” Jeg – er lakrød møgbille.

Prøv lige, at sige navnet med mig – bare en enkelt gang: Lakrød møgbille!

Der er noget smukt – ja, nærmest poetisk over navnet. Lakrød møgbille...

Det er ikke en hvilken som helst rød farve, som man bruger til at beskrive mig med – Nej, jeg er en lakrød møgbille… For det er en både dyb, fyldig og rig rød farve, der præger mine hårde dækvinger.

En sådan farve er nok ikke en, man ville forvente at se, når man roder i en kokasse – men det er der, man skal finde mig!

Jeg er nemlig et møgdyr – en rigtig lortebille… en møgbille – og jeg lever både i og af lort.

Med mine stærke kæber presser jeg højoktan energijuice ud af lorten, som jeg slubrer i mig med stor velbehag… Og med mine kraftige graveben graver jeg tunneller og redegange under lorten, som jeg så fylder op med små lortekugler, så også mine larver har noget at vokse sig store og stærke på…

Faktisk bør I være glade for det store arbejde, jeg laver, for uden min – og alle de andre møgbillers – møjsommelige arbejde med at grave dyrenes gødning ned i jorden, så ville jorden hurtigt blive dækket af et tykt lag lort…

Nu kunne man godt tro, at en møgbille var et taknemligt dyr. For hvis bare der er lort nok, så må jeg vel være glad… Og med de mængder af husdyr vil holder herhjemme – og med de mængder af lort, der lukkes ud næsten hver gang en politiker åbner munden – så burde der være massere af lort i Danmark.

Men en lort er altså ikke bare en lort. Der er forskel på lort og for at jeg kan trives, så kræver det altså lorte af højkvalitet. Fx må der ikke være ormemidler i - for det kan jeg ikke klare. Og så må lorten meget gerne ligge på varme steder, hvor solen for alvor kan varme jorden op, så hverken jeg eller mine larver kommer til at fryse.

Og så skal der altså gerne være lort lige fra jeg står op i det tidlige forår og til jeg går i hi sent på efteråret – for at stå op til en tom buffet eller at gå sulten i seng, det er der altså ingen gider.

Nej, for at jeg skal trives, så må der gerne være meget mere lort i Danmark! ”

Materialer
Reservér
  • Bog

Undskyld hr., hvor ligger naturen? : børnelytterroman

Af Benny Andersen (f. 1929) (1973)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Vælde vokse vakle visne

Af Sara Baume (f. 1984) (2018)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Ege-ekspeditioner

Af Ole Lejbach (2015)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Privat skov : roman

Af Nanna Goul (2012)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Og den store flugt

Af Andrea Hejlskov (2013)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Frodig sommer

Af Barbara Kingsolver (2001)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Havefesten og andre fortællinger : noveller

Af Katherine Mansfield (2017)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Tilbage til unaturen : digte

Af Rasmus Nikolajsen (2016)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Doppler : roman

Af Erlend Loe (2014)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Hohaj : roman

Af Elisabeth Rynell (2004)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Fastland

Af Stinne Storm (2012)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Udflytterne : roman

Af Camilla Stockmarr (2012)
Læs mere
Malte Tellerup (f. 1989): Markløs : roman
Reservér
  • Bog

Markløs : roman

Af Malte Tellerup (f. 1989) (2017)
Læs mere