Vinderen er fundet

17.09.21
Klima & Kultur Novellekonkurrence 2021

Under Klima & Kultur Festivalen 2.-4. september fandt vi vinderen af Klima & Kultur Novellekonkurrencen, hvor unge mellem 14 og 20 år blev bedt om at indsende noveller om FN’s 17 Verdensmål. Vinderen blev Margit Khun på 14 år fra Grønland med novellen ”Hjælp”, der handler om verdensmålet ’Sundhed og trivsel’.

Margit har skrevet en stærk novelle om svigt og afmagt i en velbeskrevet grønlandsk setting. Novellen, samt et interview med Margit, kan læses i Fredericia Dagblad lørdag d. 18. september.

Juryen bestod af chefredaktør på Fredericia Dagblad Mette Salling Eriksen, bæredygtighedskonsulent Ved Fredericia Kommune Ellen Marie Fonvig og, fra Fredericia Bibliotek; arrangementskoordinator Mette Stougaard Thomsen og litteraturformidler Cecilia Dybris Marini.