Vivian

09.05.17
Romanen af Christina Hesselholdt handler om den amerikanske gadefotograf Vivian Maier. Bogen er et orkester af stemmer dirigeret af en storladen fortæller.

Vivian Maier (1926-2009) blev oprindelig født i Frankrig og ernærede sig som barnepige for velhavende amerikanske familier i Chicago og New York fra 1950’erne og frem. Hun blev aldrig gift, men følte sig aldrig rigtig alene, når hun havde sit Rolleiflex (et kamera) ved sin side. Og det blev brugt flittigt, idet Vivian tog mange tusinde fotografier af mennesker fra alle samfundslag på byens gader. Christina Hesselholdts portræt af Vivian Maier giver et fragmenteret indblik i en anonym kvindes liv, hvis skæbne og værk senere er blevet genstand for stor interesse på grund af en række kasser med 150.000 negativer, der pludselig dukkede op.

Vivian fremstilles på ingen måde rosenrødt, men nærmere som en usentimental, stejl, sandfærdig og til tider hård barnepige. På den ene side er hun glad for at passe børn: Et sted opfordrer hun et af børnene til at finde noget at være glad for indeni sig selv og udfolde den følelse til at omslutte hele sit væsen, mens hun på et andet tidspunkt tvangsfodrer barnet, fordi hun ikke har tålmodighed til at vente på, at barnet bliver færdigt med at spise, så de kan komme ud på gaderne og fotografere.

På et tidspunkt kommer familien Rice i et ubevogtet øjeblik til at driste sig ind på Vivians værelse og bliver chokerede over at opdage, at hun har gemt flere års aviser på værelset og lider af en art samlermani. Det mærkeligste er måske, at Vivian sjældent fremkaldte eller viste sine fotografier til andre, og hun spurgte ikke folk om lov, når hun ville fotografere dem: ”Nogle kan lide at blive taget, andre kan ikke. Mange opdager det slet ikke. Men jeg tager dem hvad enten de bryder sig om det eller ej”.

Der skiftes hurtigt mellem fortællevinkler og situationer. Udover Vivian selv fortæller også menneskene omkring hende historien: Ellen, som Vivian er barnepige for, Ellens forældre, Vivians egen mor m.fl. En markant fortæller blander sig ofte og forklarer tingenes sammenhæng eller historiske omstændigheder. Nogle gang er det næsten som om, fortælleren har en indre dialog med disse personer. Denne måde at udfolde historien på, giver læseren en stemning af nærmest at være tilskuer til en dokumentarfilm.

Vivian Maier forbliver lidt af et mysterium med alle disse stemmer, som tilsammen danner et fragmenteret og sporadisk indblik i Vivians liv og det efterlader læseren sulten efter mere. Hvor meget der bygger på faktuelle begivenheder, og hvor meget der er fiktion, virker som en bevidst strategi i Hesselholdts suverænt vellykkede projekt. Fortælleren (og Hesselholdt) leger med læseren og balancerer på en knivsæg mellem virkelighed og fiktion ved både at indflette historiske begivenheder og samtidig opdigte situationer baseret på vidneberetninger, ligesom der flere gange hentydes til, at fortælleren her i nutiden er i gang med at skrive om Maiers liv.

Vivian er en suverænt velskrevet biografisk roman, som giver stor lyst til at se Vivians Maiers fotografier. Heldigvis er rigtig mange tilgængelige på nettet, bl.a. her

Vivian Maier

Selvportræt: Vivian Maier

Vivian er månedens bog i DRs Romanklub. Du kan være med til at debattere den på Litteratursiden.

Oprindelig skrevet af Line Hoffgaard på Litteratursiden.dk

Materialer