Olsens erindringer er skrevet i et lunt og letlæseligt sprog. Her er plads til både kradse kommentarer og skæve anekdoter, men der er aldrig langt til de tankevækkende og ærlige refleksioner som giver bogen et næsten poetisk skær. Det er behændigt gjort, og beviser at Olsen indeholder en skønlitterær åre, som vi forhåbentligt snart får glæde af