I starten og slutningen af udgivelsen følges Ernest Hemingway kortvarigt foran sin skrivemaskine. Resten af indholdet er en præcis gendigtning af romanen  , men uden dennes nøgterne sprogbrug og kølige realisme. Tegningerne er udynamiske og skitseagtige, i en grad hvor handlingens fremdrift forstyrres. Ligeledes står hovedpersonerne svagt, og formidler ikke de indespærrede følelser, der er forlæggets styrke