Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Fortælling fra den græske mytologi om nymfen Kirke, der udstødes af sin far Helios og lever som heks på en øde ø. For voksne med interesse for skæbnefortællinger og mytologi

Beskrivelse

Jeg-fortællling om nymfen Kirke, der er datter af Helios og en naiade. Kirke er lige som Prometheus draget af menneskene, og det bliver hendes skæbne. Hun straffes af sin far og sendes ud på en øde ø. På øen begynder hun efter en voldtægt at forvandle besætningsmedlemmer fra de skibe, der kommer til øen, til svin. På sin vej hjem fra Troja kommer Odysseus til øen og Kirke indleder et forhold til ham. Det bliver bestemmende for hendes videre liv. Bogen indeholder mange af de gamle myter om titaner og Olympens guder. Der er et persongalleri og en beskrivelse af forfatteren til sidst i bogen

Vurdering

Meget veloplagt og velskrevet bog, der via sin dragende jeg-fortæller tager læseren med helt ind i myternes kerne. De mange navne kræver, at man holder tungen lige i munden eller bruger persongalleriet. Bogen er klart mest spændende i den første 2/3-del, derefter flader spændingskurven indimellem lidt ud

Andre bøger om samme emne

Bogen Femten hunde giver også nyt liv til den græske mytologi. Hvis man er til moderne ungdomsbøger med fokus på de græske guder, er serien "Percy Jackson & olymperne et must, fx Uhyrernes hav