Hvad betyder den nye cyberværnepligt og udvidelsen af Forsvaret for Fredericia? Det kan du få svar på, når regimentschef og garnisonskommandant, oberst Frederik Bircherod Calundan, tager os med bag murene på Ryes Kaserne.
Obersten vil fortælle om Føringsstøtteregimentets vigtige rolle i det moderne forsvar og planerne for kasernens udvidelse. Du får også et indblik i den nye, forlængede værnepligt, og hvordan vi klæder fremtidens soldater på til at håndtere både fysiske og digitale trusler.