Lån fra andre biblioteker
På bibliotek.dk kan du bestille titler, som ikke findes på Fredericia Bibliotek og som regel kan vi skaffe det du bestiller
Du kan bestille materialer fra andre biblioteker på bibliotek.dk til afhentning på Fredericia Bibliotek, Taulov Bibliotek og afhentningsstederne i Erritsø, Egeskov og Bredstrup.
Husk at angive det ønskede afhentningssted i bestillingen.
Hvis der er lang ventetid på vores egne materialer bestiller vi automatisk fra andre biblioteker, når du bestiller noget på bibliotek.dk.
Bemærk at der ved manglende aflevering eller ødelagt materiale opkræves erstatning på 550 kr. uanset materialetype når materialet kommer fra et andet bibliotek. Vi anbefaler derfor at du bruger vores egen hjemmeside www.fredericiabib.dk til at bestille de materialer, som vi har på Fredericia Bibliotek.
Når du låner materialer fra andre biblioteker, vil din udlånstid som regel være den samme som når du låner vores egne materialer. I enkelte tilfælde kan der på film være 7 dages lånetid. Der kan være afvigelser med hensyn til antallet af fornyelser.
Du kan forny dine lån på vores hjemmeside eller i appen Biblioteket. Hvis en fornyelse afvises af långivende bibliotek får du 7 dage til at aflevere materialet, selvom den oprindelige afleveringsfrist var senere. Vent derfor med at forny dine lån til fristen nærmer sig. Vi kan ikke hjælpe med en forlængelse af lånetiden hvis fornyelsen afvises. Det er heller ikke muligt at genlåne materialet efter aflevering.
Vi gør opmærksom på, at det ikke er en lovpligtig service at skaffe materialer fra andre biblioteker, så biblioteket har til enhver tid ret til at afvise dine bestillinger.