Skoler

Biblioteket har skoletilbud til alle klassetrin, hvor vi lægger særlig vægt på kendskab til biblioteket, læseglæde og informationssøgning.

Alle børn skal opleve biblioteket - og gerne som en naturlig forlængelse af skolen. Bibliotekets tilbud kan være med til at støtte op om folkeskolens fælles mål og flere af tilbuddene kan med fordel kombineres i forløb og/eller indgå i undervisningen. Bibliotekets skoletilbud er gratis at booke og er forbeholdt folkeskoler i Fredericia Kommune. I er velkomne til at besøge os på biblioteket, ligesom vi meget gerne kommer ud og besøger jer.

Ved spørgsmål angående vores tilbud til skoler kontakt: Charlotte Nordlund Borring på mail: charlotte.borring@fredericia.dk eller tlf.: 2293 9063.

Du kan læse om alle bibliotekets tilbud og booke nedenfor.

Lånerkort til skoler

Alle skoler i Fredericia Kommune kan få et lånerkort beregnet til institutioner. Lånerkortet kan kun bestilles af skolens leder, som også har det endelige ansvar for de materialer der er lånt på kortet. 

Der gælder særlige regler for lån på et institutionslånerkort. Lånetiden for de fleste materialer er 2 måneder og vil altid fremgå af udlånskvitteringen. 

For bestilling af institutionslånerkort kontakt Bibliotekar Anne Hansenanne.hansen@fredericia.dk.

Låneregler for skoler

Icon Description

Lånerkortet kan kun bestilles af skolens leder, som også har det endelige ansvar for de materialer der er lånt på kortet.

Ved udstedelsen er lånerkortet forsynet med en standard pinkode. Det anbefales at skifte pinkode inden kortet tages i brug. Pinkoden bruges ved selvbetjeningsudlån og ved brug af services på bibliotekets hjemmeside, f.eks. bestilling og fornyelse af lån. Hvis lånerkortet ikke har været brugt indenfor 3 år slettes det automatisk.

Bemærk venligst, at lånerkortet ikke må bruges til private lån.

 

Særlig lånetid for skoler og institutioner

Lånetiden for de fleste materialer er 2 måneder eller 62 dage. Enkelte materialer kan have en anden lånetid. Lånetiden vil altid fremgå af udlånskvitteringen.

Hvis lånetiden overskrides med 15 dage, sender vi en rykker uden gebyr.
Hvis lånetiden overskrides med 35 dage, sender vi en regning. Regning medfører et gebyr, som ikke bortfalder ved aflevering. Låneretten mistes midlertidig, hvis der skyldes mere end 1.000 kr. i gebyr.

 

Fornyelse af lån

Det er muligt, at forny lånte materialer, hvis materialet ikke er reserveret til andre brugere. Man kan forny via hjemmesiden, samt ved telefonisk- eller personlig henvendelse i bibliotekets betjente åbningstid.

Forældrebreve fra biblioteket