Søg, find og lån studiebøger

Studie.bibliotek.dk kan hjælpe studerende med at finde faglitteratur, digitale kilder og materialer til opgaveskrivning.

Den samler ressourcer på tværs af alle Danmarks biblioteker og præsenterer materialer, der har høj studierelevans.

Hvad kan du bruge den til? 

Den er god til studerende på STX HHX HTX HF EUD EUX HF HHX STX

Hurtig adgang til troværdige kilder

  • Søgning på tværs af landet: Du kan søge i alt fra fysiske bøger og e-bøger til videnskabelige artikler og digitale kilder.
  • Bestil til Fredericia Bibliotek: Finder du en fysisk bog, der står på et bibliotek i den anden ende af landet, kan du bestille den gratis til afhentning på dit eget lokale folkebibliotek.
  • Direkte online adgang: Artikler og e-bøger kan for det meste læses digitalt med det samme via dine bibliotekslogin. 

Gymnasiets store opgaver 

Når du skal skrive de store, selvstændige opgaver som DHO, SRO eller SRP, er studie.bibliotek.dk uundværlig.

  • Relevans-sortering: Du slipper for at lede i børnebøger eller uaktuel skønlitteratur, da samlingen er godkendt til studiebrug.
  • Kildekritik: Siden indeholder redaktionelt materiale og vejledninger, der lærer dig at spotte falske nyheder og vurdere, om en kilde er videnskabelig.

Erhvervsuddannelsernes projekter og specialfag 

Hvis du går på en erhvervsuddannelse eller en EUX, skifter dine opgaver ofte mellem praksis og teori.

  • Fagspecifik viden: Du kan fremsøge dybdegående faglitteratur, brancherapporter eller tekniske materialer inden for alt fra byggeri og teknologi til business og sundhed. 
  • Eksamensforberedelse: Brug den til at finde teorien bag dine praktiske svendeprøver eller projektopgaver, hvilket styrker din argumentation til den mundtlige eksamen.