Bibliotekets App
Få nem og hurtig adgang til biblioteket på din mobil.
Hvad kan du bruge app'en til?
- Reserver bøger og materialer til afhentning på dit lokale bibliotek.
- Få overblik over dine lån, reserveringer og mellemværender.
- Forny dine lån med et enkelt klik.
- Se bibliotekets åbningstider hurtigt og nemt.
- Læs om og tilmeld dig bibliotekets spændende arrangementer.
- Få nyheder fra biblioteket og inspiration til gode læseoplevelser.
Kom i gang
For at få mest ud af app’en, skal du være registreret som låner på biblioteket. Hvis du ikke allerede er registreret, kan du nemt gøre det via bibliotekets hjemmeside eller ved at besøge Fredericia Bibliotek i den betjente åbningstid.
Beskeder fra biblioteket
Tilmeld dig "Push-beskeder" i app. Så modtager du beskeder om reserveringer og frister for aflevering, når du er logget ind i app'en.
Lånehistorik
For at få adgang til din lånehistorik, skal du acceptere betingelserne for dataopsamling. Når du har gjort dette, vil din lånehistorik blive aktiveret og begynde at opsamle data fra det tidspunkt, hvor du har accepteret og aktiveret funktionen.
Hold app'en opdateret
Ældre versioner af app'en har ikke den fulde funktionalitet. Sørg derfor altid for at opdatere app’en til den nyeste version, både for Android og iOS, for at få den bedste oplevelse.