Det hemmelige selskab
Fællesskab

Det hemmelige selskab for historie

Tid
16:30 - 18:00
Sted
Fredericia Bibliotek
Så er der igen Det Hemmelige Selskab for Historie, med livestreaming og samtale om historiske emner på Fredericia Bibliotek.

OBS! Tilmelding er nødvendig til stine.harlou@fredericia.dk
Du tilmelder dig hele sæsonen. 

Program

Torsdag 17. september 2026, kl. 16.30 | Vestegnens historie - fra landboegn til velfærdsforstad
Oplægsholder: Pauline Wedel Kaalund, historiker og museumsinspektør ved Kroppedal Museum
Der hersker mange forestillinger og fordomme om, hvad Vestegnen er for et sted i dag. Men Vestegnen er måske dén egn i Danmark, der er mest repræsentativ for den politiske og kulturelle samfundsudvikling, vi ser gennem 1900-tallet i Danmark. Med udgangspunkt i Fingerplanen fra 1947 er oplægget en kort tour de force i Vestegnens omdannelse fra landbrugsområde til de nye forstæder, der var forankret i opbygningen af den moderne velfærdsstat.
 

Torsdag 8.  oktober 2026,  kl. 16.30 | Forbudte bøger i gennem tiden 
ved Dennis Meyhoff Brink, satireforsker, skribent og foredragsholder

Bøger har været betragtet som farlige i århundreder – og bliver det fortsat i dag. Forsker Dennis Meyhoff Brink fortæller om, hvorfor kirker og stater har forbudt bøger, men også om hvordan forfattere og læsere har sneget sig uden om censuren. Vi skal høre om myndighedernes frygt for erotiske og satiriske bøger, og om hvordan de alligevel blev til forbudte bestsellere. 

Dennis Meyhoff Brink er underviser, satireforsker, skribent og foredragsholder. Han har forsket i den europæiske religionssatires historie og senest i satiriske reaktioner på censur ved Københavns Universitet.

Torsdag 19. november 2026, kl 16.30 | Hemmelighederne i de tyske bunkere på Vestkysten
Ved Chrestina Dahl, phd. og museumsinspektør, Bunkermuseet - Vendsyssel Historiske Museum. 

Efter Danmarks befrielse i maj 1945, kunne en hverdag i fredstid påbegyndes efter fem års besættelse. Der gik dog herefter en rum tid med at bringe bybilledet og hverdagen tilbage til normalen. Det gjaldt i særlig grad langs den jyske vestkyst, hvor der under besættelsen blev bygget store tyske anlæg som forsvar mod et angreb fra vest. Anlæggene var en del af forsvarslinjen Atlantvolden, der strakte sig fra den spansk/franske grænse i syd til Nordkap i nord. 

Men hvorfor var Atlantvoldens bunkere så svær en størrelse at håndtere i tiden efter befrielsen? Og hvordan udviklede danskernes forhold til de bastante betonkonstruktioner sig sidenhen? Det er nogle af de emner som dagens foredrag v/ museumsinspektør og ph.d. Chrestina Dahl fra Vendsyssel Historiske Museum vil tage udgangspunkt i med eksempler fra Nordjylland.