Låneregler og husorden

Det er gratis at låne og forny bibliotekets materialer. Du finder information om lånetid, reserveringer, aflevering, husregler og information vedrørende lån af bibliotekets materialer.

Lån 

  • Alle kan gratis låne og forny. 
  • Hvis du ikke bor i Fredericia Kommune eller ikke har fast adresse, kan biblioteket i særlige tilfælde opkræve et depositum i forbindelse med lån. 
  • Sundhedskortet bruges som lånerkort. Er du under 18 år, skal én af dine forældre underskrive en indmeldelsesblanket, før du kan låne. 
  • Børn og andre, der ikke ønsker at bruge sundhedskortet som lånerkort, kan få et alternativt lånerkort. 
  • Sundhedskortet skal vises som legitimation første gang, du registreres som låner.
  • Udenlandske statsborgere og turister uden sundhedskort skal vise pas som legitimation. Ved indmeldelse skal du vælge en pinkode/adgangskode (4 cifre efter eget valg), som skal bruges ved udlån på selvbetjeningsautomater, samt ved brug af bibliotekets online services, f.eks. bestilling eller fornyelse af materialer, nettjenester m.v. 
  • Sundhedskortet/lånerkortet er personligt. Du kan kun låne på dit eget kort. Som låner er du ansvarlig for de materialer, der lånes på dit sundhedskort / lånerkort. 
  • Biblioteket skal have besked hurtigst muligt, hvis du mister dit sundhedskort/lånerkort. Kortet vil så blive spærret. Indtil biblioteket får besked, kan du gøres ansvarlig for evt. misbrug.
  • Lånetiden er normalt 31 dage. Du kan maksimalt forny dine lån tre gange, og kun hvis materialet ikke er reserveret til andre lånere.
  • Du kan enten selv forny via bibliotekets hjemmeside eller ved henvendelse til biblioteket på telefon 7210 6800. Enkelte materialer kan have en anden lånetid eller kan ikke fornyes. 
  • Ved udlån udskrives en kvittering. Udlånskvitteringen fortæller, hvad du har lånt og dato for aflevering. Ved aflevering kan du vælge, hvorvidt du vil have en kvittering eller ej. Ved udlån på selvbetjeningsautomaterne kan du vælge at få din kvittering sendt til dig på email. 
  • 3 dage før afleveringsfristens udløb får du en påmindelse på sms eller email. Servicen er gratis. 
  • Udenfor bibliotekets åbningstid kan du aflevere materialer i bogkassen i Danmarksgade 30. Ved aflevering i bogkassen er der ikke mulighed for at få kvittering. 
     

Giv biblioteket besked om navne- og adresse ændringer, især hvis du skifter mailadresse eller mobiltelefonnummer.

Du kan selv rette mailadresse og telefonnummer via bibliotekets hjemmeside (login på hjemmesiden).

Det er dit ansvar, at du er registreret med de korrekte oplysninger.


Reservering og besked 

  • Du kan reservere materialer, der er udlånte. Du kan gøre det selv på bibliotekets hjemmeside eller få hjælp af personalet. 
  • Du kan også bestille materialer fra andre biblioteker på bibliotek.dk 
  • Biblioteket sender en besked, når materialet er kommet hjem.
  • Som hovedregel får du beskeden som sms og/eller email.
  • Undtagelsesvis kan du vælge at få det med almindelig post.
  • Vælger du post, skal du være opmærksom på, at det sendes som B-post. 
  • På biblioteket i Prinsessegade afhentes al reserveret materiale på Bibliotekstorvet. 
     

For sen aflevering 

  • Afleverer du bibliotekets materialer for sent, skal du betale gebyr efter gældende takst, også selvom biblioteket endnu ikke har sendt en hjemkaldelse.
  • Gebyret beregnes efter materialets oprindelige udlånsdato og er ikke afhængigt af antallet af lånte materialer. 
  • Hvis lånetiden overskrides med 15 dage får du en hjemkaldelse som sms, email eller post.
  • Overskrides lånetiden med 35 dage, betragter vi det lånte som bortkommet og sender en regning på erstatningsbeløbet.
  • Hvis regningen ikke betales, sender biblioteket sagen til inkasso. 
  • Hvis du ikke overholder reglerne eller skylder gebyrer for 200 kr. eller derover, udelukkes du fra at låne.
  • Du får et skriftligt varsel herom 10 dage før udelukkelsen træder i kraft. 
  • Hele beløbet skal betales, før man kan låne igen. 
  • Sådan betaler du gebyr eller regning.   

Aktuelle gebyrer:

1-7 dage for sent
8-14 dage for sent
15 dage for sent (hjemkaldelse)  
35 dage for sent  (regning)

under 14 år:

5 kr.
5 kr.
10 kr.
100 kr. 

14 år og derover:

10 kr.
20 kr.
50 kr.
200 kr.


Erstatning

  • Hvis du mister eller beskadiger bibliotekets materialer, skal du erstatte dem.  
  • Er materialet ødelagt, kan det beholdes, når erstatningsbeløbet er betalt.
  • På bortkommet materiale kan du få erstatningsbeløbet refunderet inden for en periode på tre måneder, hvis du afleverer det erstattede materiale i god stand samt kan fremvise en kvittering for betalt erstatning. 
  • Biblioteket påtager sig intet ansvar for skader, der er opstået på dit maskinel eller programmel i forbindelse med benyttelsen af lånte materialer.  
  • Læs mere om: Erstatningspriser på materiale
     

Husregler 

  • Brugere, der ikke respekterer god ro og orden eller følger personalets anvisninger, kan bortvises fra biblioteket.
  • Misbrug af biblioteket, dets materialer, lokaler og internetadgang kan ligeledes medføre bortvisning. 
     

Computer reglement

  • Det er gratis at benytte en af de computere som er stillet tilrådighed for vores brugere på biblioteket i udlånsområdet. 
  • Bibliotekets udstyr må ikke benyttes til søgning af pornografisk materiale, til ulovlig indtrængning i andre databaser eller til spredning af budskaber i modstrid med dansk lovgivning.
  • Overtrædelse af én af de 3 sidstnævnte regler medfører bortvisning fra bibliotekerne i minimum 1 uge.
  • Ved gentagne eller grove overtrædelser kan der bortvises fra bibliotekerne i længere tid.
     

Persondata 

  • Bibliotekets låneregister opfylder reglerne i “Lov om behandling af personoplysninger”.
  • Oplysninger om dine lån slettes efter 4 uger.
  • Biblioteket oplyser ikke uvedkommende om andres lån m.v.
  • Læs om behandling af dine personoplysninger

Klagemuligheder 

Klager over bibliotekets tilbud, service m.v. kan rettes til biblioteket. 

Fredericia Bibliotek 
Prinsessegade 27 
7000 Fredericia 
7210 6800 
biblioteket@fredericia.dk 

Låneregler for skoler og institutioner 

Alle skoler og dagsinstitutioner i Fredericia Kummune kan få et lånerkort.
Lederen af institutionen skal bestille lånerkortet. Lederen af institutionen har det endelige ansvar for de materialer, der lånes på kortet.

Ved udstedelsen er lånerkortet forsynet med en standard pinkode. Det anbefales at skifte pinkode inden kortet tages i brug. Pinkoden bruges ved selvbetjeningsudlån og ved brug af services på bibliotekets hjemmeside, f.eks. bestilling og fornyelse af lån.

Det er gratis at låne og forny.
Lånerkortet må kun bruges til lån af materialer, der er relevante for institutionen.
Lånerkortet må ikke bruges til private lån.
Har du glemt at få lånerkortet med, skal vi have dokumentation for din tilknytning til skolen/daginstitutionen.

Lånetid
Lånetiden for de fleste materialer er 2 måneder (62 dage).
Enkelte materialer kan have en anden lånetid.
Lånetiden vil altid fremgå af udlånskvitteringen.

Fornyelse af lån
Det er muligt, at forny lånte materialer, hvis materialet ikke er reserveret til andre brugere.
Man kan forny via hjemmesiden, samt ved telefonisk henvendelse eller personlig henvendelse i bibliotekets betjente åbningstid.

For sen aflevering
Hvis lånetiden overskrides med 15 dage, sender vi en rykker uden gebyr.
Hvis lånetiden overskrides med 35 dage, sender vi en regning. Regning medfører et gebyr, som ikke bortfalder ved aflevering.
Låneretten mistes midlertidig, hvis der skyldes mere end 1.000 kr. i gebyr.

Sletning af lånerkort
Hvis lånerkortet ikke har været brugt indenfor 3 år slettes det automatisk.