Om dette arrangement

Lokalitet
Fredericia Bibliotek
Danmark
Tid
19:00
Pris
80 Kr
Foredrag og debat

Preben Kok: Slip livet løs

05.02.18
Preben Kok opfordrer os til at give slip på vores skyldfølelse.

Den tidligere sognepræst i Engum og sygehuspræst ved Vejle Sygehus har skrevet bogen ‘Slip livet løs’, som han selv kalder et kampskrift.

Her gør han op med en række givne forestillinger og vaner, som det moderne menneske kæmper med i sin hverdag og sit liv. For eksempel har vi en urealistisk forestilling om, hvor meget styr man kan have på livet.
Ofte tynges vi af skyldfølelse, også hvor vi slet ingen skyld kan have. Preben Kok mener desuden, at vi har glemt, at sårbarhed kan være frugtbar og livgivende, og vi forstår ikke længere, at et harmonisk
parforhold er en enhed, der dannes af to modsatrettede lidenskaber: Den grænsesprængende og den grænsesættende.

At sårbar- og magtesløsheden kan være en befriende faktor, er en interessant tanke og Preben Kok kommer rundt om emnet både med historier fra Bibelen og fra sine egne erfaringer som sjælesørger.

Arrangeret i samarbejde med Samklang, Fredericia.