Forældreguide om mobiltelefon til 9-12 årige

Danske børn får mobiltelefoner som aldrig før og de bliver stadig yngre, når de får dem. Men hvordan sikrer DU, at DIT barn får en god start på sit mobile liv? Få gode råd om alt fra køb af den første mobil til netmobning i Medierådets nye guide til forældre.

Læs guiden Forældreguide: mobiltelefon til 9-12 årige 

Børn bruger mobiltelefoner som aldrig før, og som forældre kan det nogle gange være svært at følge med.

Medierådet har i samarbejde med teleindustrien lavet en guide til forældre, som rådgiver om alt fra køb af den første mobil og valg af det rette abonnement til vejledning om børns liv online. 

Det er en fyldig guide, som kommer til bunds i mange af de spørgsmål, du som forældre står med, når dit barn plager om sin første mobil.

Der er gode råd til, hvad du skal overveje både før og efter køb af mobilen og fin rådgivning til, hvilke spørgsmål du bør vende med dit barn, både inden og efter barnet får mobilen i hånden.