ensomhed

Ensomhed

06.02.21
Folkebevægelsen mod ensomhed skønner at ca. 380.000 danskere ofte føler sig ensomme. Jeg har sat mig for at undersøge om vi har nogle fagbøger som kan hjælpe imod den ensomhed

Folkebevægelsen mod ensomhed skønner at ca. 380.000 danskere ofte føler sig ensomme, og det er formentlig kun blevet værre her under Corona-nedlukningen. 

Jeg har sat mig for at undersøge om vi har nogle fagbøger som kan hjælpe imod den ensomhed, som vi er rigtig mange som kæmper med.  

  • Peter Elsass har skrevet bogen ”Kunsten at være alene”. I den kigger han på både den gode og den onde ensomhed med hjælp fra bl.a. historie, psykologi, teologi og antropologi.
      
  • For nogen kan det hjælpe at gribe til positiv psykologi. Her har Hans Henrik Knoop skrevet en tænkepause, som giver hurtig indsigt i hvilke værktøjer der er at hente der.
      
  • Måske kan det være en trøst at vide at du ikke er alene om at være ensom.
    I ”Når himlen er nær” og ”Ældre om ensomhed” sætter ensomme ældre ord på hvordan de håndterer deres ensomhed.  

Følelsen af ensomhed

Ældresagen har lavet et indlæg på deres hjemmeside: ”Hverdagen under corona kan give os følelsen af ensomhed” handler om hvordan man kan håndtere hverdagen under corona.

Hvis du vil vide mere om hvad isolation gør ved os mennesker skulle du tage at læse artiklen ”Corona-isolation kan sætte sig på psyken: Sådan kommer du godt igennem krisen” fra Videnskab.dk. 

Der er mange, bl.a. psykiatrifondens psykolog Ditte Charles, som siger at det kan hjælpe at læse skønlitteratur om ensomhed. Litteratursiden har lavet en liste over gode romaner at tage fat på.  

Behov for hjælp

Hvis du føler at du er så ensom at du har behov for hjælp, kan du kontakte psykiatrifonden:

Bryd ensomheden

Her kan du også se en video om hvordan du bryder ensomheden: