Arrangementer forår 2019. Foto: Daniel Buchwald
Arrangementer forår 2019. Foto: Daniel Buchwald

OPLEV

02.01.19
- et spritnyt program fra Bibliotekerne ved Lillebælt.

Oplev en forrygende sæson, hvor nye forfatterspirer, store personligheder, musikalske talenter og masser af børneteater fylder godt op i bibliotekernes kalender.

Glæd jer til blandt andre Helle Helle, Katinka, Tine Høeg og Thomas Korsgaard i løbet af foråret.

Vi tegner et portræt af den klassiske musiks multikunstner Phillip Faber og får tidligere vejrvært Jesper Theilgaard til at gøre os klogere på klimaet. 

Sammen med alle vores gode samarbejdspartnere lægger vi også op til debat om alt fra integration og fake news til medicinsk cannabis og det kommende Europaparlamentsvalg.

Vi har fået Knud Romer til at skrive om sine oplevelser med læselyst, og så har vi sat både etablerede og debuterende forfattere i stævne. Børns læselyst er en hjertesag for os på bibliotekerne og vi er glade for også at have arrangementer som babyrytmik og familielæsekredse i vores huse. 

Vi glæder os til at dele forårets oplevelser med jer.

Jytte Bræmer, Fredericia Bibliotek
Charlotte C. Pedersen, Middelfart Kultur & Bibliotek

Du kan læse "OPLEV Forår 2019" her. (PDF)

Filer
Materialer