DR Romanklubben

01.10.18
Lededige pladser på tirsdagsholdet. Onsdagsholdet er der nu venteliste til. DR Romanklubben er nu klar med endnu en omgang gode snakke og diskussioner på Fredericia Bibliotek. Kom og vær med, når vi læser de nominerede bøger til DR Romanprisen.

Lededige pladser på tirsdagsholdet.
Onsdagsholdet er der nu venteliste til

Fra december kaster vi os igen over de bøger, der er udvalgt til DR Romanklubben, og du kan være med til at bestemme, hvem der løber med sejren og tager over fra sidste års vinder.

Bibliotekerne skyder sammen med DR en ny sæson af DR Romanklubben i gang - og den kulminerer med kåringen af vinderen af DR Romanprisen 2019

Elsker du at læse?

Og har du lyst til at diskutere bøgerne og dele din læseoplevelse med andre? Så er DR Romanklubben måske noget for dig! Om du har deltaget i læseklubber før, eller om det er helt nyt land for dig, er lige meget. Alle er velkomne, når Fredericia Bibliotek i december starter næste sæson af DR Romanklubben.

Fra december til maj læser vi hver måned en af de seks bøger, der er nomineret til prisen. Vi mødes på Fredericia Bibliotek, hvor vi sammen vil diskutere månedens bog og snakke om vores oplevelse af den. Denne gang bliver møderne styret af henholdsvis Cecilia, Michael og Katrine.

Når alle seks romaner er læst, beslutter hver læseklub, hvilke tre romaner, der er bedst. Herefter finder en jury den endelige vinder af DR Romanprisen 2019. Allerede nu er tre af de seks nominerede offentliggjort - resten kommer i løbet af året. De tre første romaner er Kim Fupz Aakerson: Bådens navn, Helle Helle: De og Morten Pape: Guds bedste børn

Vi vil igen i år oprette to hold, tirsdag formiddag 10.30 - 12.00 og onsdag eftermiddag 16.30 - 18.00. De to hold læser romanerne forskudt fra hinanden, og det vil være onsdagsholdet, der følger DR´s udsendelser og den samtidige debat på Litteratursiden.

Tilmelding

Hvis du synes, det lyder spændende og er noget for dig, kan du tilmelde dig til dette års DR Romanklub på Fredericia bibliotek ved at sende en mail til katrine.bolton@fredericia.dk senest onsdag d. 24. oktober, husk at angive om du foretrækker tirsdags- eller onsdagsholdet.

Det er gratis at deltage i DR Romanklubben, men der er et begrænset antal pladser, og disse bliver tildelt efter først til mølle-princippet - så skynd dig!

Vi glæder os til at dykke ned i bøgerne med jer!

Cecilia, Michael og Katrine

Materialer