AH 1

Klassikerdagen 2021: Agnes Henningsen

03.09.21
Hvert år afholdes klassikerdagen på biblioteker over hele landet, og i år er Agnes Henningsen udvalgt som årets klassiker 2021. På klassikerdagen den 21. september fejres hendes skarpe pen, som hun modigt brugte til at skabe debat om de traditionelle kønsroller og kvinders ret til at eksperimentere med deres erotiske liv.

Berømt og berygtet
Agnes Henningsen forlover sig som 14-årig med sin 10 år ældre farbror, bliver siden gift som 19-årig i et åbent forhold, udgiver herefter noveller sideløbende med pasningen af tre børn, bliver gift på ny med Carl Ewald, med hvem hun får et fjerde barn - Poul Henningsen - og får herefter et gennembrud som forfatter med debutromanen fra 1899: 'Glansbilledet'. 
Agnes Henningsens vej til forfatterskabet var ikke ukompliceret. Og samtidig stod hun temmelig alene med sin feministiske nytænkning, der på indtrængende og detaljeret vis pegede på familiebaseret mandschauvinisme og seksuel undertrykkelse. 

Hun var forud for sin tid og først med sine erindringer (1941-1955) får hun skrevet et værk, der for alvor får hende placeret i den litteraturhistorie hvis mandlige eksperter ikke kunne se hendes talent tidligere. Erindringerne beskriver det litterære København, forfattergerningen, kunstnerne hun møder og ikke mindst børnene og moderrollen på stærk og sanselig vis. 
Når man som kvinde blev født i midt i 1800-tallet og levede helt frem til midten af 1900-tallet, så var man uundgåeligt vidne til en betydelig historisk udvikling af kvinders rettigheder og position. Og når man som Agnes Henningsen ydermere bidrog til denne udvikling med kritiske litterære værker om seksualitet, frigiditet, kvindefrigørelse og portrætter af passive kvindeskikkelser - fastlåste af mandens dominans og det borgerlige samfunds undertrykkende og traditionelle kvindesyn, så kom man i vælten. Og det var lige præcis, hvad Agnes Henningsen gjorde.

Set i et nutidigt lys må hun anerkendes som en af de banebrydende forfattere, der i en omvæltende tid turde provokere og stå fast, selv om forargelse og modstand fulgte med.


Litteratur af forfatteren
Agnes Henningsen udkom med en imponerende række værker. En stor del af hendes produktivitet skyldtes muligvis en indre kraft drevet af indignation på det undertrykte kvindekøns vegne – i hvert fald omhandler en betydningsfuld del af hendes værker kvinders kamp mod de traditionelle, borgerlige samfundsnormer, stivnede kønsroller, uudlevet seksualitet og påtvunget passiv dydighed. Hendes realisme og emnevalg forargede naturligvis det københavnske borgerskab, og i takt med at hendes succes som forfatter voksede i disse år, steg de moralske kvaler i den borgerlige offentlighed, så der til slut rejste sig en decideret modstand imod hende. Der var på dette tidspunkt et forslag fremme om at indstille hende til en livsvarig forfatterydelse, men der udspandt sig hurtigt en heftig debat i regeringen om, hvorvidt statsstøttet kunst skulle være til gavn for samfundet. Hele dette forløb blev tæt fulgt af pressen, og til slut stemte kun én for forslaget – nemlig Edvard Brandes, og Agnes Henningsen opnåede altså ikke den økonomiske støtte.

Hun oplevede dog, kritikken til trods, også nogen offentlig opbakning; en gruppe af tidens store forfattere sendte et åbent brev til hende gennem pressen, hvori de støttede hende og hendes ret til at udtrykke sig frit.

Al denne virak påvirkede Agnes Henningsen, og hun foretrak at søge tilflugt i ægteskabet, og i 1919 giftede hun sig med vennen, juristen Simon Koch. I 1935 døde han imidlertid, og sorgen over tabet bragte refleksioner over hendes egen livshistorie med sig. Fra 1941 til 1955 udkom derfor hendes otte bind erindringer – skrevet med en fin aldersbetinget indsigt og overskud og på en unænsom og humoristisk vis. Mange mener i dag, at det er disse værker, der udgør hendes hovedværker, hendes største litterære bedrift, fordi de på særlig fintfølende og dramatisk vis knytter en del af danmarkshistorien og kvindehistorien sammen i et ærligt og hudløst selvportræt, der insisterer på sin ret som menneske.

Værkerne er et godt sted at starte for at få en indsigt i Agnes Henningsen som menneske og i det samfund hun levede i og var oppe imod. Trods det, at hendes samtid sjældent forstod hende, levede Agnes Henningsen heldigvis længe nok til at opleve anerkendelsen og en ny generations interesse for sine værker. Og da Det Danske Akademi blev stiftet i 1960, blev hun medlem som den eneste kvinde, ud over Karen Blixen

Materialer