Skoletilbud

Alle børn skal opleve biblioteket - og gerne som en naturlig forlængelse af skolen. Vi har fagligheden og ressourcerne til at byde ind med aktiviteter, som understøtter din undervisning og idéerne om den åbne skole.

Alsidig udvikling og IT & medier 

I kataloget finder du en palet af tilbud, som kan støtte op om folkeskolens fælles mål. I de forskellige tilbud lægger vi bl.a. vægt på læselyst og frilæsning, informationssøgning, læringsspil, søgeteknikker og opgaveproces. Flere af tilbuddene kan med fordel kombineres i forløb og/eller indgå i undervisningen som ‘Alsidig udvikling’ og ‘IT & medier’.

Dansk 

Bibliotekets tilbud understøtter i høj grad formålet for faget dansk: ”Eleverne skal i faget dansk udvikle deres udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation”.”Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet”.

Besøg 

Vi har stor erfaring i at have besøg af klasser eller selv komme ud på skolen. Det fungerer altid bedst, når læreren deltager aktivt, sætter rammen for besøget og børnene ved vi kommer. Det forventer vi, at du påtager dig - så skal vi nok komme med indholdet. Bibliotekets skoletilbud er forbeholdt folkeskoler i Fredericia Kommune, og det er gratis at booke

Tilbudene

Skolekataloget for 2023-2024 er som noget helt nyt, delt op i indskoling, mellemtrin og udskoling.

Vi glæder os rigtig meget til at se en masse elever og lærere på biblioteket og til at besøge jer ude på skolerne. 

Vi vil gerne fremhæve nogle af de nye forløb:

  • Indskolingen: 0.-2. kl. På opdagelse på biblioteket med Lille Madsen – en legende tilgang til at lære biblioteket at kende med udgangspunkt til Martins Strids billedbog Da Lille Madsens hus der blæste væk.
  • Mellemtrinnet: Bogbuffet med velsmagende fristelser, hvor besøget på biblioteket er bygget op som et restaurantbesøg.
  • Udskoling: Læs en ungdomsroman på under en time, hvor vi med fokus på læsesucces og læseglæde præsenterer hurtig- og letlæste Young Adult-romaner med aktuelle ungdomstemaer, som de unge kan relatere til.

Booking

Der er information ved hvert tilbud i katalogerne, hvordan man booker det enkelte tilbud.