Vi lever i en tid, hvor kalenderen er fuld, skabene bugner – og hovedet gør det samme.
I sit foredrag inviterer Marianne Gammelgaard til at skrue ned for rodet og op for roen. Med varme, humor og genkendelige eksempler viser hun, hvordan oprydning kan blive en kærlig vej til mere overskud, nærvær og mening i hverdagen.
Det handler ikke om perfektion – men om at træffe kærlige valg i både hjemmet og livet.
Marianne Gammelgaard er professionel organizer, forfatter og kendt fra TV-programmet Vi drukner i rod. Hun står også bag bøgerne Ryd op og Lev mere med mindre – En kærlig guide til indre og ydre oprydning.