Gådejagt

Turisttip: Gådejagten om Moses og Cathrine

15.07.23
Er du også ret vild med escape rooms? Kunne det ikke være fedt at tage gåderne med ud i det gode vejr, og måske endda gå og nyde en forfriskning samtidig? Det kan du med den nye gådejagt ”Moses & Cathrine”, som Visit Fredericia netop har lanceret.

Med gådejagten kommer du på byvandring gennem Fredericias midtby og forbi historiske vartegn som alt sammen gør dig klogere på Fredericia i 1700-tallet. 

Gådejagten er designet af firmaet HV?M, som også har lavet lignende gådejagter i flere andre byer, og nu har vi endelig fået en i Fredericia. Gådejagten tager udgangspunkt i historien om jøden Moses, protestanten Cathrine og deres forbudte kærlighed på tværs af trosretninger. Fortællingen bygger på en sand historie, og det må jeg bare sige, at det virkelig giver et ekstra tvist af autencitet til historien.  

3 ting jeg synes er ekstra fedt ved en analog gådejagt:

  • Historiefortælling på en ny måde. Du ’leger’ dig igennem historien alt imens du hører spændende, og ikke mindst sandfærdige, fortællinger om Fredericia.
  • De pauser man kan tage undervejs. Hvis nogen bliver sultne eller skal have stillet tørsten, så kan I sagtens holde en pause og genoptage gådejagten når depoterne er fyldt op.
  • Afslutningen på gådejagten! Det skal ikke være nogen hemmelighed, at da jeg var afsted der brugte vi ofte ledetrådene bagerst i hæftet, og nogen gange synes vi også det var udfordrende og svært, men da vi så kom til sidste post – wow, det var så godt lavet. Pssst… du må selv tage af sted hvis du vil vide mere.

Gådejagten er egnet til større børn, men bestemt også til voksne, og så kan I være lige så mange I vil, men det optimale vil være mellem 2-6 personer. Gådejagten kan købes i Velkomstcenteret på Fredericia Bibliotek for 200,- og prisen er den samme hvad end I er to eller seks personer. Sammen med gådejagten får du udleveret en lille pose med et hemmeligt indhold, og allerede her stiger nysgerrigheden.

Du kan læse meget mere lige her: https://www.visitfredericia.dk/turist/planlaeg-din-tur/gaadejagt-moses-cathrine-forbandet-kaerlighed-gdk1138965
Kom ned forbi Fredericia Bibliotek, så du straks kan komme i gang med mysteriet om Moses og Cathrine.
Rigtig god fornøjelse.

Tags